Drejeoperationer

Drejeoperationer menuen indeholder de forskellige operationer, der benyttes til generering af drejeværktøjsbaner. Alle de fremkomne NC-koder kan eksporteres direkte til en tekstfil i CIMCO Edit eller til udklipsholderen, hvorfra de senere kan indsættes, hvor de skal benyttes.

"Dreje operationer" menuen

param

Skrubdrejning

Brug denne indstilling til at oprette en skruboperation baseret på en udvalgt kontur.

I operationen er det muligt at generere flere skrub- og sletbaner, men kun med et og samme værktøj.

param

Plandrejning

Anvend denne mulighed til at programmere en plandrejning.

I operationen er det muligt at generere flere skrub- og sletbaner, men kun med et og samme værktøj.

param

Sletdrejning

Brug denne indstilling til at oprette en sletoperation baseret på en udvalgt kontur.

Denne operation vil lave kun én værktøjsbane, der passer den valgte kontur.

param

Indstikning

Brug denne indstilling til at oprette en indstiksoperationen baseret på en valgt kontur.

Dette muliggør bearbejdning af områder, der ikke kan bearbejdes med hverken skrub- eller sletoperationer.

param

Boring fra enden

Denne indstilling programmerer operationer for boring af centerhul i emnet.

Denne boring kan foretages som en kontinuerlig bevægelse eller ved brug af spånbrydning med eller uden pauser.

param

Gevindskæring

Brug denne indstilling til at programmere operationer for ind- og udvendige gevind.

Gevindets formdata kan enten indtastes eller vælges fra indbyggede tabeller. Gevindet kan være enten parallelt eller konisk.

param

Afstik

Brug denne indstilling til at programmere operationer for afstikning af emne.

I operationen er det muligt at definere geometrien af det ydre hjørne som enten skarp, afrundet eller affaset.

param

Eksporter kontur

Eksporterer en kontur som operatøren har valgt på tegningen.

Hvis en styring har en speciel cyklus til for eksempel en speciel lommeoperation, kan operatøren lave en makro i Editoren til at understøtte denne. Geometrien kan nu indsættes i denne operation ved at eksportere den fra tegningen.

param

Lommeregner

Kan benyttes til at generere et værktøjsskift med data baseret på det specifikke værktøj.