En professionel, pålidelig og fuldt udstyret CNC-editor

CIMCO Edit er den seneste version af markedets mest populære CNC-programeditor. Med over 80.000 licenser distribueret i løbet af de seneste få år, er CIMCO Edit den foretrukne editor for professionelle CNC-programmører, der kræver et fuld udstyret og pålideligt, prisgunstigt og professionelt editerings- og kommunikationsværktøj.

Video Præsentation

Fuldt udstyret CNC-editor

CIMCO Edit stiller med et omfattende sæt uundværlige editeringsværktøjer, nødvendige for at opfylde kravene til moderne CNC-programeditering.

Der er ingen begrænsning på programstørrelse, og funktioner, der er specielle for CNC-kodning, så som linienummerering/-renummerering, tegnbehandling og XYZ-afstandsmåler er inkluderet. Ligeledes inkluderede er matematikfunktioner som grundlæggende matematik, rotation, spejling, værktøjskompensering og offset. CIMCO Edit tilbyder alle de funktioner, som kan forventes af en editor, herunder drag-and-drop teksteditering, og det bedste er, at CIMCO Edit er fuldstændig konfigurérbart og let kan tilpasses ethvert eksisterende CNC-programediteringsmiljø.

Hurtigere editering med NC-assistent

NC-assistenten gør det hurtigere og lettere end nogensinde før at editere NC-kode. Peg på hvilken som helst M- eller G-kode, og NC-assistenten identificerer koden, hvorefter du let kan ændre værdier ved hjælp af en interaktiv brugerflade, der er forbundet med CNC-koden. Indtast blot de ønskede værdier for enhver variabel, og NC-assistenten opdaterer CNC-koden automatisk.

NC-assistenten i CIMCO Edit gør det muligt hurtigt at indsætte og editere komplekse cykler og operationer. CIMCO Edit inkluderer indbyggede cykler og makroer for de mest almindelige operationer, så som program start, program stop og værktøjsskift. Du kan også gemme eller kreere specielle cykler og makroer til de operationer, der er mest almindeligt forekommende i din egen opsætning og dine egne applikationer.

Grafisk Simulering

Simuleringen til 3D-fræsning /2D-drejning håndterer dine CNC-programmer til 3-akset fræsning og 2-akset drejning med step og uafbrudt forlæns og baglæns simulering. Editér CNC-programmet, og ændringen vises automatisk i simuleringen. Analysér simuleringen med dynamisk zoom-, panorerings-, rotations- og målefunktioner. CIMCO Edit understøtter solid visualisering af NC-kode, med kollisionscheck af værktøjsholder og påvisning af underskæring.

Intelligent filsammenligning

CIMCO Edit indeholder en hurtig og fuldt konfigurérbar filsammenligningsfunktion, der med filerne vist ved siden af hinanden gør det hurtigt at udpege ændringer i CNC-programmet. Filsammenligningsfunktionen udpeger ændrede og slettede/indsatte linier, men ignorerer almindelige ændringer i formatet, så som mellemrum og renummerering af blokke.