Overvågning i real-time
En af de helt unikke funktioner i CIMCO MDC-Max er ”Live Screen” funktionen, som giver en samlet statusoversigt for hver enkelt maskine og som kan vises på store plasma- eller LCD-skærme. Live-skærme kan konfigureres til at vise en liste over alle maskiner og deres aktuelle status. Endvidere kan data som maskinnavn, jobnavn, antal producerede emner, driftstid, nedetid mv. opsummeres for hver maskine og dermed give et komplet overblik.
MDC-Max Web Client
Live-skærme vises normalt på store tv-skærme, der er installeret på centrale steder, så alle medarbejdere nemt kan se en status for hver maskine. Live-skærme kan dog også vises på smartphones, tablets og touch-skærme ved hjælp af MDC-Max Web Client og kan således vises på en hvilken som helst enhed, der har en browser samt internetforbindelse.
En ny version af Web Client udvikles i øjeblikket. Læs mere om det her.
Ubemandet produktion
For maskiner, der kører uden opsyn, kan MDC-Max konfigureres til at sende en e-mail og en SMS-besked til en standby-operatørs eller supervisors smartphone, hvis en af maskinerne går i stå.