Oversigt

CIMCO CNC-Calc v7 er en fuldt funktionel 2D CAD-løsning, der kører inde i CIMCO Edit v7. Denne tilkøbssoftware er et hurtigt og effektivt værktøj til løsning af kompleks 2D-geometri.

CNC-Calc v7 er et godt værktøj for operatører og værktøjsmagere, som ikke er trænet i brug af advancerede CAD/CAM systemer. For dem vil CNC-Calc v7 hjælpe med at øge produktiviteten og assistere i dag-til-dag NC programmering. For et lille firma kan det være det første skridt ind i CAD/CAM-verdenen.

Designet med brugervenlighed og produktivitet for øje

I designet af CIMCO CNC-Calc v7 er der lagt vægt på brugervenlighed, så du kan tegne konturer nemt og hurtigt. Systemets omfattende funktionalitet spænder fra funktioner så som den simple "vandret linie" til den komplekse "cirkels tangent til tre elementer". CIMCO CNC-Calc v7 inkluderer avancerede trimmemuligheder, og værktøjsbaner og borecykler udlægges ved simpel peg-og-klik.

CIMCO CNC-Calc v7 importerer AutoCAD DXF-filer og genererer værktøjsbaner og boremønstre til ISO og Heidenhain dialogprogrammering. Blandt andre egenskaber kan nævnes automatisk generering af konfigurérbare ind- og udløb med linier og kurver.

CIMCO CNC-Calc v7 kører inde i CIMCO Edit v7, hvilket øger funktionaliteten yderligere. Da systemet er en integreret del af editoren er det nemt at overskue og simulere de genererede værktøjsbaner. Det er medvirkende til at sikre, at dit program opfører sig korrekt, og til at undgå unødig brug af tid og maskinressourcer.

Brugergrænseflade

I CNC-Calc v7 kan der fremstilles 2D tegninger, og der kan genereres NC kode i ISO- og Heidenhain-formater m.m. til udlægning af værktøjsbaner og borecykler. Skærmbilledet ser ud som efterfølgende (med et tomt tegneområde):

CNC-Calc vindue.

Til venstre for tegneområdet er CNC-Calc og Element Info vinduer. CNC-Calc vinduet viser koordinater, input felter og anden information, der vedrører den aktivitet, som for øjeblikket er i gang, mens Element Info vinduet viser data for det element, musen er placeret over. Nedenfor ses et eksempel på, hvad der kan vises i Element Info vinduet.

CNC-Calc panel med indtastningsfelter

Element Info panel med information.