CNC-Calc v7 kan generere CNC værktøjsbaner for planfræsning, med eller uden sletbearbejdning og med anvendelse af forskellige strategier.
Man kan se en video, der relaterer til denne øvelse her:
Værktøjsbaner for planfræsning
Først vælges programformat i Fræse Operationer menuen ved at vælge ISO fræsning i Filtype rullegardinmenu.
Klik derefter på ikonet Planfræsning for at danne CNC-værktøjsbaner for planfræsning.
Skriv teksten "PLANFRAESNING" i Kommentar feltet i CNC-Calc panelet "Planfræsning". Denne tekst vil blive indsat som kommentar i starten af den endelige NC-kode for denne operation. Når et program består af mange deloperationer, hjælper kommentaren med at identificere hver enkelt. Anvend helst store bogstaver og undgå Æ, Ø og Å før det er undersøgt om styringen kan gengive disse tegn.
Klik på tegningens yderkontur. Derved vælges konturen, som planfræsningen vil arbejde ud fra.
Klik på Parametre i CNC-Calc panelet "Planfræsning". Derved åbnes dialogen, hvor Planfræsnings parametrene angives.
Indtast værdierne som vist på billedet herunder.
Dybde angivelser
Fræserdiameter: Her angives fræserens diameter. I dette tilfældet er der valgt en 30 mm planfræser.
Startdybde: Her angives Z-værdien på emnets overflade.
Slutdybde: Her angives den endelige bearbejdningsdybde (der dog korrigeres med et evt. Slettillæg).
Fritrækshøjde: Når operationen er færdig, er dette Z-værdien, som værktøjet vil placere sig i.
Skrubtrinstørrelse: Dette er den maksimale skrubspån i bearbejdningen.
Slettrinstørrelse: Hvis "Slettrin" er større end 0, er dette dybden på hvert slettrin.
Slettrin: Antallet af slettrin der vil blive udført i operationen (med samme værktøj). Hvis værdien er lig 0, vil emnet kun blive skrubbet.
Slettillæg: Størrelsen på restdybde efter operationen er fuldført (både skrub- og sletspån).
Strategi faneblad
Bearbejdningsmønster: Her vælges mønstret til den ønskede planfræsning. Det er muligt at vælge mellem Zigzag, Medløbsfræsning eller Modløbsfræsning.
Bevægelse mellem baner: Anvendes kun ved zigzag mønster, da de 2 øvrige vil fritrække mellem banerne.
Overlap på tværs: Afstanden som fræseren vil starte udenfor råemnet før bearbejdningsstart på tværs af bearbejdningsvinklen.
Overlap på langs: Afstanden som fræseren vil bevæge sig ud over emnet parallelt med bearbejdningsvinklen.
Indløbslængde: Afstanden som fræseren vil starte med før bearbejdningen begynder.
Udløbslængde: Afstanden som fræseren vil bevæge sig væk fra emnet ved afslutning af bearbejdningen.
Bearbejdningsvinkel: Vinklen som operationen udføres i. Er vinklen = 0, bearbejdes parallelt med X-aksen. Er vinkel = 90, bearbejdes parallelt med Y-aksen .
Trinstørrelse XY: Afstanden mellem hver parallel spån i planfræsningen.
Efter at værdierne er indtastet, luk dialogen med OK. For at se de genererede værktøjsbaner, klik på knappen Vis værktøjsbaner i "Planfræsning" panelet.
Klik nu på Export Editor for at eksportere den genererede NC-kode til et nyt vindue i Editoren. Følgende skærmbillede skal nu vises.